Hænger ud med de store

Dar Salim højt til vejrs med en af Hollywoods allerstørste stjerner

Udgivet Opdateret

Noget kunne tyde på, at den danske skuespiller Dar Salim har svært ved at tro på en oplevelse, han selv har haft.

Sådan kan man i hvert fald tolke et opslag, han har delt på Instagram.

- Nogen, væk mig - eller lad være, faktisk, skriver han blandt andet.

Bare mig og Jack

Og på et foto i opslaget, han har 'tyvstjålet' af Hollywood-superstjernen Jake Gyllenhaal, ser man netop de to sammen i en helikopter.

- Bare et billede af mig og Jack i en helikopter i en Guy Ritchie film, Jack har delt. Taknemmelig for at arbejde sammen med legender. Kan slet ikke vente til I kan se denne vidunderlige film, skriver han videre.

Spiller hovedrollerne

Filmen han omtaler er 'The Covenant', hvor duoen har hovedrollerne. 

 Jake Gyllenhaal spiller den amerikanske soldat, sergent John, som på sin sidste udstationering i Afghanistan er sammen med den lokale tolk Ahmed, spillet Dar Salim, der risikerer sit eget liv for at bære ham i sikkerhed gennem kilometervis af opslidende terræn, efter han bliver såret. 

Den danske skuespiller Dar Salim
Den danske skuespiller Dar Salim
Powered by Labrador CMS