-Håber Nikolaj ligger under juletræet

Nukâka Coster-Waldau ser frem til at bruge tid med sin mand, Nikolaj Coster-Waldau, og parrets to døtre.

Udgivet Opdateret

Når alt kommer til alt, så er det ikke, fordi den dansk-grønlandske sanger- og skuespillerinde Nukâka Coster-Waldau forlanger det helt store af juleaften.

Hverdagen er travl, og derfor er det vigtigste, at hun efter sin medvirken i TV2-programmet “Vild med dans”, kan bruge højtiden sammen med sine nærmeste – sin celebre mand, Nukâka Coster-Waldau, og parrets piger, Filippa og Safina.

Hvordan skal du holde jul?

– Normalt holder vi jul med Nikolajs (Game of Thrones-stjernen Nikolaj Coster-Waldau, red.) søskende, niecer og forældre. Men Nikolajs niece har netop fået en baby, så vi skal lige mærke efter, hvad de har lyst til.

– De er nok lidt forsigtige. Men vi bliver helt sikkert os fire samt min svigermor og svigerfar, forklarer skuespilleren.

Hvornår er det rigtigt jul for dig?

– Når julekalenderen begynder i fjernsynet. Og når jeg pynter op, hvilket jeg begynder på den første december, hvorefter jeg trapper op, siger Nukâka Coster-Waldau.

– Vi har for det meste altid travlt op til jul, så det vigtigste er, at vi er sammen. Vi skal se julekalender, spise klementiner og småkager. Og så er det meget vigtigt for mig, at min julestjerne kommer op at hænge.

Hvad er din mest mislykkede jul?

– Det var dengang, jeg lige var flyttet til Danmark som ung. Jeg havde ikke råd til at rejse til Grønland den første jul, så året efter skulle jeg endelig afsted og havde glædet mig til at få den hvide jul, som jeg ikke havde fået i Danmark.

– Men lige dét år, hvor jeg tog til Grønland, viste det sig at regne hele julen, mens der var hvid jul i Danmark.

Hvad er din rolle i julen?

– Jeg laver mad og hygger om folk.

Hvad håber du, der ligger under juletræet i år?

– Min mand, griner hun.

– Ej, jeg har ikke brug for gaver, jeg har bare brug for at være sammen med familien. Men jeg elsker til gengæld at købe gaver til andre.

Powered by Labrador CMS