Grundlægger af dansk imperium er død

Inger Grene stiftede med sin mand Søstrene Grene i 1973. Hun var helt frem til sin død aktiv i virksomheden

Arkivfoto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Søstrene Grenes ene grundlægger, Inger Grene, døde sidste mandag. Hun blev 87 år.

Det oplyser Søstrene Grene i en pressemeddelelse.

Inger Grene grundlagde kæden sammen med sin mand Knud Cresten Vaupell Olsen i 1973, hvor de åbnede den første butik.

I dag er der 244 butikker fordelt på 15 lande, som har en årlig omsætning på omkring to milliarder kroner.

Aktiv til nu

Inger Grene var helt frem til sin død aktiv i Søstrene Grene. Både som en del af bestyrelsen og den daglige drift.

Hun efterlader sig datteren Malene Grene Sich samt sønnerne Mikkel og Cresten Grene, som i dag står i spidsen for Søstrene Grene som henholdsvis administrerende direktør og kreativ direktør.

Powered by Labrador CMS