Gør comeback på skærmen

Prins Joachim fik et folkeligt gennembrud i rollen som tv-vært

Udgivet Opdateret

Efter en yderst turbulent periode, hvor familiestriden i det danske kongehus slog ud i lys lue, vender prins Joachim tilbage på skærmen. 

DR2 genudsender nemlig den populære programrække 'Prinsen fortæller' fra onsdag den 26. oktober og de efterfølgende onsdage.

Tæt forbundet med historien 

Man vil som seer kunne opleve den vidende prins i værtsrollen, hvor han passioneret fortæller om Danmarks historie.

I de seks programmer undersøger prins Joachim, hvad der har været med til at forme Danmark. Her er emnerne blandt andre tro, demokrati og symboler. 

- I over 1000 år har Danmarks historie været tæt forbundet med min families historie. Jeg føler mig derfor tæt forbundet med de begivenheder, der har skabt det her stykke land, som hedder Danmark, lyder det blandt andet i programmets intro.

Ros fra mor 

Prinsen fik et folkeligt gennembrud som tv-vært, da succes-serien blev sendt for første gang i 2019. 

Programmerne fik ros af både anmeldere, seere - og hans mor.  

- Han er en god formidler, simpelthen, og jeg kan ikke stå for, at han bruger hænderne til at snakke med, som min mand også gjorde, og som jeg til en vis grad også gør, lød det fra dronning Margrethe i bogen 'Monark og menneske' fra 2021.

Prins Joachims mor, dronning Margrethe, beskriver ham som 'en god formidler'.
Prins Joachims mor, dronning Margrethe, beskriver ham som "en god formidler".
Powered by Labrador CMS