Geggo afslører

Få dage efter fødslen fortæller Familien fra Bryggen-stjernen Geggo, hvad den nye lille pige skal hedde.

Geggo og Cengiz Salvarli har i forvejen datteren Alba. Nu har de også en lille Sia. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.
Udgivet Opdateret

– Velkommen i vores liv, Sia Lily Salvarli.

Sådan lyder det på Instagram fra Stephanie Karma Salvarli – bedre kendt som Geggo. Her har hun delt et billede af sin nyfødte lille datter, og nu afslører hun altså, hvad datteren skal hedde.

Artiklen fortsætter under videoen

“Familien fra Bryggen” blev udvidet med endnu et medlem, da Geggo og manden, Cengiz Salvarli, i sidste uge blev forældre for anden gang.

Parret er i forvejen forældre til fireårige Alba Ann Salvarli, der er opkaldt efter Geggos mormor, Brygge-matriarken Ann Patricia “Mopper” Christiansen, som døde i 2016 efter et sygdomsforløb.

Det var tilbage i februar, at 30-årige Geggo og 29-årige Cengiz afslørede på Instagram, at de ventede endnu en Brygge-baby.

– Jeg elsker min familie overalt på jorden, og nu vil jeg gerne fortælle jer alle sammen, at der kommer en mere til familien. Geggo, du er den bedste kone, man kunne ønske sig! Og Alba, jeg ved, du bliver verdens bedste storesøster. Tak for jer!, lød det fra Cengiz.

Geggo og Cengiz stod frem som par i 2015, blev forlovet i Thailand i 2017 foran rullende kameraer og giftede sig først i Las Vegas i 2018 og igen herhjemme i Danmark i foråret 2019.

Snart ruller 18. sæson af “Familien fra Bryggen” over skærmen på TV3 og Viaplay.

Se opslaget her:

Powered by Labrador CMS