Geggo afslører: Det skal jeg nu

Allerede på mandag tager hun hul på det nye kapitel

Udgivet Opdateret

Nu kaster Stephanie Salvarli - bedre kendt som Geggo - sig ud i noget nyt. 

På mandag starter hun nemlig på makeupartist-uddannelsen. 

Det afslører 'Familien fra Bryggen'-stjernen, der ejer brandet Keke Lashes, på Instagram. 

– Jeg glæder mig helt latterligt meget! Jeg elsker jo at lege med makeup, men er ikke så modig og har virkelig brug for at lære, føler jeg – både på mig selv, men bestemt også i forhold til mit lille makeup/accessories-brand, lyder det i opslaget. 

Vil være mere modig

Stephanie "Geggo" Salvarlis mål med uddannelsen er at udfordre sig selv og tage flere chancer, når hun lægger makeup. 

– Jeg føler, jeg er bedre rustet til at skabe det allerbedste, hvis jeg selv har en god rygsæk proppet med viden at transformere over i produktionen, og så elsker jeg bare det kreative ved makeup og styling. Jeg håber, jeg kan blive mere modig – har lidt en tendens til altid at gå med det samme (ret basic) look, fortæller hun.

Nu vil Stephanie 'Geggo' Salvarli være makeupartist.
Nu vil Stephanie "Geggo" Salvarli være makeupartist.
Powered by Labrador CMS