Fundet død på hotelværelse
Shock G, frontfigur for hip-hop bandet Digital Underground, er pludselig død kun 57 år gammel
Rap-legenden Shock G er pludselig og uventet gået bort. Han blev ifølge sin far fundet død på et hotelværelse i Tampa torsdag den 22. april.
Det skriver TMZ.
Shock G med det borgerlige navn Gregory Jacobs var frontfigur i den banebrydende hip hop-gruppe Digital Underground og også manden bag bandets helt store hit, Humpty Hump fra 1989.
Arbejdede med de største
Han var også kendt for sit samarbejde med rapperen 2Pac, der blev brutalt skudt ned og dræbt i Las Vegas i september 1996.
Ud over samarbejdet med Digital Underground og 2Pac havde Shock G mange andre jern i ilden.
Han har blandt andet produceret sange til helt store navne som Dr. Dre, Prince og KRS-One.
Skal obduceres
Det er fortsat uklart, hvad, der ligger til grund for legendens alt for tidlige død.
Hans far fortæller dog, at der ikke er nogle umiddelbare tegn på traumer, og at myndighederne nu vil gennemføre en obduktion.
Shock G blev 57 år gammel.