Frygter at tage på igen
Micki Cheng har lagt vægttabsmedicinen bag sig efter at have smidt 50 kilo
Micki Cheng har i løbet af det seneste år gennemgået en markant forandring efter et vægttab på 50 kilo.
Den tidligere 'Den store bagedyst'-deltager har nemlig været i gang med både vægttab og livsstilsændring – og nu har han netop taget sit sidste stik med vægttabsmedicin 'Wegovy'.

– MIT. ALLERSIDSTE. STIK! skriver han i en opdatering på Instagram og tilføjer, at det både er en stolt og sårbar milepæl.
Han lægger ikke skjul på, at frygten for tilbagefald fylder.
Helt ind i maven
- Jeg er skidehamrende bange for, om jeg nu smider hele lortet på gulvet, fordi jeg ikke længere kan støtte mig op ad medicinen… Altså, sådan helt-ind-i-maven-bange!
Trods bekymringerne er beslutningen taget, og Micki understreger, at kampen for alvor begynder nu – men at han er klar.
- Jeg er fast besluttet på, at der kun er én vinder i allersidste ende. Nemlig mig selv
Micki Cheng takker samtidig sine følgere for støtten gennem hele forløbet, og han har delt flere billeder på Instagram, hvor han går i dybden med vægttabet og sine erfaringer fra det seneste år.
