Frederik til udstilling om én af tegneseriens store skabere
Torsdag overværede kronprinsen en udstilling om manden bag en populær tegneserie.
Kronprins Frederik var sent torsdag eftermiddag taget til Brandts i Odense.
Her overværede han åbningen af en ny udstilling.
Udstillingen handler om kunstneren Hergé.
Her tegnes et portræt af kunstneren, som blandt andet var skaberen af tegneseriefiguren Tintin.
Kom tæt på kunstneren
Det er første gang i Danmark at interesserede har mulighed for at komme tæt på kunstneren Hergé, skriver Brandts.
Udstillingen Hergé tegner et portræt af en kunstner, der udnyttede enhver chance for at lade sig inspirere af andre kunstformer.
Han havde en passion for nogle af de største avantgardekunstnere og samlede på værker af blandt andre Warhol, Lichtenstein, Dubuffet.
Han begyndte sågar selv at male i løbet af 1960’erne.
Udstillingen ser tilbage på hans kreative tilgang inspireret af kunst, film, fotografi og eventyrromaner.
Her kan du opleve en mand med et helt særligt talent for tegningen som fortælleform, og hvordan hans verdenskendte tegninger passer ind i både tiden og kunsthistorien.
Udstillingen er skabt af Studios Hergé og Musée Hergé i partnerskab med Brandts.
Se billederne øverst i artiklen…