Frederik og Joachims skole sender to ansatte hjem

To medarbejdere på Krebs' Skole i København, har siden den 28. februar været i karantæne i forbindelse med Covid-19 infektion.

Offentliggjort Sidst opdateret

Frygt for muligt smitte med Covid-19 infektion – også kendt som ny coronavirus – har siden fredag den 28. februar holdt to medarbejdere på Krebs Skole i København hjemme i karantæne.

Det oplyser Krebs’ Skole i en pressemeddelelse:

Karantænen er aftalt med Styrelsen for Patientsikkerhed. Begge medarbejdere har tilknytning til en person med konstateret Covid-19 infektion (Ny coronavirus).

Krebs’ Skole er i dialog med Styrelsen og denne har efter konkret vurdering meddelt skolen, at de to personer som nu er i karantæne har vist sig ikke at have udgjort en risiko for smittespredning på skolen.

Skolens arbejde kan videreføres som normalt jf. Styrelsen vurdering.

Krebs’ Skole henholder sig til Styrelsens anbefalinger – herunder også de generelle anbefalinger, som kan læses på Styrelsens hjemmeside.

Kendt royal skole

Krebs’ Skole er en privatskole beliggende på Stockholmsgade på Indre Østerbro i København.

Skolen har cirka 400 elever fordelt på 20 klasser fra 0. til 9. klassetrin.

Krebs’ Skole er kendt som skolen, hvor både kronprins Frederik og prins Joachim har gået i skole.

Også prins Nikolai og prins Felix har gået på skolen – prins Felix stoppede på skolen i 2018.

Powered by Labrador CMS