Flytter ind hos eks'en og hans hustru

Demi Moore vil være der for Bruce Willis til det sidste

Udgivet Opdateret

'Gammel kærlighed ruster ikke', lyder et gammelt ordsprog.

Og det gælder om nogen for Hollywood-stjernen Demi More.

Det er nu 23 år siden, hun blev skilt fra Bruce Willis, der tidligere i år blev diagnosticeret med demens, men hun er der stadig for ham - og hans nye familie.

Hun flytter ind

Ifølge Radar Online flytter hun nu ind hos sin tidligere ægtefælle og hans hustru, Emma Hemming, samt deres to døtre, for at hjælpe til og være der for dem i denne svære tid.

- Demi har været en klippe for familien og er fast besluttet på at sikre, at hver dag Bruce har tilbage på denne jord, vil være fyldt med kærlighed, fortæller en kilde til mediet.

Ikke første gang

Det er i øvrigt ikke første gang, særlige omstændigheder bringer Demi Moore, Bruce Willis og hans familie under samme tag.

De boede også sammen under corona-pandemien, skriver Radar Online.

Demi Moore og Bruce Willis var gift fra 1987 til 2000 og har tre voksne børn sammen.

Demi Moore var gift med demens-ramte Bruce Willis fra 1987 til 2000.
Demi Moore var gift med demens-ramte Bruce Willis fra 1987 til 2000.
Powered by Labrador CMS