Flora Ofelia jubler efter optagelse
'Smukkere'-skuespilleren deler stor nyhed
Flora Ofelia kan nu føje endnu en milepæl til sit allerede imponerende cv.
Den 20-årige 'Smukkere'-skuespiller fortæller på Instagram, at hun er blevet optaget på Den Danske Scenekunstskole i København.
Slog igennem
- I dag er jeg meget glad, skriver hun.
Selv om Flora Ofelia allerede har markeret sig stærkt i dansk film og tv, har hun hidtil ikke haft en formel skuespilleruddannelse.
Yngste 'Robert'-vinder
Hun slog for alvor igennem i DR-serien 'Ulven kommer' og blev som blot 15-årig den yngste nogensinde til at vinde en 'Robert' for bedste kvindelige hovedrolle.
Siden har hun modtaget flere priser og medvirket i blandt andet 'Du som er i himlen', 'Madame Ida', 'Birthday Girl' og 'Smukkere'.
Nu venter der altså skolebænk for det unge stjerneskud, der dermed tager næste skridt i karrieren.