Flammehav: Popduo dræbt i voldsom ulykke

Deres bil kolliderede med en lastbil - også deres norske tourmanager er død i ulykken.

Duoen Her’s, der bestod af Stephen Fitzpatrick og Audun Laading er død i en trafikulykke. Foto: Heist or Hit.
Offentliggjort Sidst opdateret

Popduoen Her’s er blevet udslettet i en voldsom frontal ulykke på en vej i Santa Ana, Californien, USA, tidligere på ugen.

Det bekræfter duoens pladseselskab Heist or Hit.

Duoen, der stammer fra Liverpool og bestod af Stephen Fitzpatrick og Audun Laading, var sammen med deres norske tourmanager, Trevor Engelbrektson, på turne i USA, da de kørte galt onsdag morgen dansk tid. Deres bil kørte frontalt ind i en lastbil.

Ifølge Daily Mail, så blev bilerne optændt af et sandt flammehav efter ulykken. Det bekræftes af billeder fra ulykken, som avisen er i besiddelse af. Her ser de udbrændte biler, da de blev fjernet.

Stephen Fitzpatrick og Audun Laading mødte hinanden under deres studier i Liverpool. Audun Laading kom fra Norge.

Her’s debuterede med et album i 2017 kaldet “Song’s of Her’s” og udgav efterfølgende “Invitation to Her’s”.

Stephen Fitzpatrick blev 24 år gammel mens Audun Laading blev 25 år gammel.

Powered by Labrador CMS