Familien Beckham kan være superspredere
David og Victoria Beckham har været ramt af coronavirus. Det fortæller en kilde tæt på familien.
Det celebre par David og Victoria Beckham har som mange andre kendisser også været ramt af coronavirus.
Parret har angiveligt fået det, da de rejste fra USA til Storbritannien for at fejre deres ældste søn Brooklyns fødselsdag.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det skriver Page Six.
Fløj til USA
En ven tæt på familien har fortalt historien til det amerikanske medie.
Familien blev smittet, da David Beckham i kraft af sit job for klubben Inter Miami, skulle til flere forskellige arrangementer for at promovere klubben.
Det var hans familie fløjet fra Storbritannien til USA for at støtte ham i.
Ved arrangementerne har David og Victoria Beckham ifølge vennen ikke overholdt de restriktioner, der var blevet givet i forbindelse med coronavirus. De kastede sig både ud i kindkys, kram og håndtryk.
Derefter fløj familien tilbage til Cotswolds, hvor de skulle være med til at fejre Brooklyn Beckhams 21-års fødselsdag, før de igen vendte tilbage til Miami.
Smittede ansatte
Da familien vendte hjem til Miami begyndte David Beckham at føle sig småsyg.
Kort tid efter oplevede Victoria Beckham at få ondt i halsen, mens hun også fik feber.
Omtrent på samme tidspunkt begyndte parrets bodyguards, chauffører og deres personlige assistenter også at reagere på samme måde. Nogle af dem skulle angiveligt have været meget syge.
Det fik Victoria Beckham til at gå i panik.
– Hun var fuldstændig skrækslagen over, at de kunne være superspredere, og hun gjorde alt, hvad hun kunne for at minimere den fremtidige risiko. Ikke nok med at hun var sengeliggende og havde det dårligt, så var hun også fuldstændig i panik. Det var nogle hårde uger, siger den anonyme ven.
Victoria Beckham fik hele familien til at gå i karantæne i mindst to uger.
Aflyst 18-års
Da alle havde fået det bedre, blev familien testet. Og det har ifølge den anonyme ven vist, at de alle var smittede med coronavirus.
Victoria Beckham har efter sigende også holdt et vågent øje med sine ansatte, der var smittet. Familien Beckham har sendt utallige pakker til dem, ligesom at de har sørget for, at tjekke op på dem alle sammen, indtil de blev raske.
Efterfølgende skulle familien være blevet testet, inden de tog på sommerferie til Grækenland og Italien, ligesom at de også har fået foretaget antistof-teste.
Men oplevelsen har alligevel ramt familien så hårdt, at de har skåret ned på arrangementer.
De har siden da takket nej til de fleste fester.
Mens de også var nødsaget til at aflyse sønnen Romeos 18-års fødselsdag, der skulle have været holdt i weekenden.