Er kronprinsessen klar? Kongen løfter sløret
Den svenske monark lufter sin tanker om fremtiden for kongehuset op til sin 75 års fødselsdag
Se flere fotos i galleriet ovenfor
Fredag den 30. april kan svenske kong Carl Gustaf fejre sin 75 års fødselsdag. I den forbindelse lufter han sine tanker omkring fremtiden for kongehuset.
Det sker ifølge Svensk Damtidning i et nyt interview i podcasten Värvet med komikeren og den tidligere copywriter Kristoffer Triumf.
Altid den yngste
Forinden falder talen dog på, hvordan kongen ser sin egen udvikling gennem de næsten 48 år, der er gået, siden han satte sig på tronen.
“Jeg mener ikke, det bør være mig, der skal svare på det,” svarer kongen direkte adspurgt, inden han alligevel kigger lidt tilbage.
“Jeg var meget ung, da jeg tog over. Kun 27 år gammel. Jeg var stort set altid den yngste på alle møder og ved alle middage. Nu er det omvendt. Nu er jeg næsten altid den ældste. Og i årenes løb bliver du måske mere selvsikker og tager tingene lidt roligere,” siger han og fortsætter:
“Min bedstefar sagde engang til mig, at ‘du skal tage dit liv med en knivspids humor’. Gør man det, bliver det nemmere at håndtere vanskelige situationer bedre.”
Meget ville være anderledes
Herefter spørger Kristoffer Triumf ind til om kongen mener, hans arvtager er klar til at følge efter ham.
“Kronprinsesse Victoria? Ja – hvornår er man klar til et job? Alle nye opgaver kræver så at sige nye tiltag. Selvom man har forberedt sig. Jeg havde mindre tid til at forberede mig. Jeg ville ønske, jeg havde haft længere tid. Så ville meget have været anderledes,” svarer han.
Føler det som et kald
Han fortæller også, at Victoria tager det meget alvorligt og føler det som et kald.
“Hun er opvokset med, ligesom jeg selv, engang at skulle tage over. Og med ansvaret for at føre alt videre. Vi er opdraget til det,” forklarer han.
Kongen gør det samtidig også klart, at det ikke blot er den kongelig ‘arv’, det handler om for kronprinsessen, når hun engang tager over. Det er Sveriges historie.
Se flere fotos i galleriet ovenfor