Efter stor mavepuster: Nu reagerer han

Silas Holst forklarer, hvorfor det går så dårligt

Udgivet Opdateret

Det er ikke alt, som Silas Holst kaster sig ud i, som han får lige stor succes med. 

Det har nemlig vist sig, at hans boyband-turné - den såkaldte The Boyband Tour - har kostet ham dyrt. 

Det viser årsregnskabet for hans hovedselskab Fat Cow ApS ifølge B.T. 

Silas Holst har et underskud på svimlende 1,1 millioner kroner. 

Ikke bekymret

Sangeren og musicalskuespilleren er dog ikke "bekymret eller nervøs" over millionunderskuddet. 

Han forklarer det dårlige resultat med, at når man investerer i en idé, så kan der gå tid, før den giver overskud.

-Der skal mere til at stresse mig

Selv om Silas Holsts boyband-show indtil videre har været en underskudsforretning, får det ham altså ikke til at ryste i bukserne. 

- Der skal mere til at stresse mig, for det var jeg forberedt på, da vi satte det (showet, red.) op, at det ville se sådan ud det første år eller to måske, og så ville det forhåbentligt vende, siger Holst til B.T. 

Så på trods af det kæmpestore underskud fortsætter boyband-turnéen ufortrødent. 

Boyband-turnéen har været en underskudsforretning for Silas Holst.
Boyband-turnéen har været en underskudsforretning for Silas Holst.
Powered by Labrador CMS