Efter 12 års tro tjeneste: Prinsesse får ny hofdame

Prinsesse Benedikte får efter 12 år en ny hofdame.

Prinsesse Benedikte får 1. juni en ny hofdame. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Benedikte får ny hofdame.

Kammerherreinde Anne Dorthe Iuel tiltræder 1. juni stillingen som hofdame, oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Anne Dorthe Iuel er uddannet indenfor ledelse og har blandt andet været administrerende direktør i hotelbranchen i Danmark, Sverige og Storbritannien.

Fra 2008 har Anne Dorthe Iuel været bestyrelsesmedlem i det nordiske rejsebureau DMC og har indtil 2013 været gæsteforlæser og lektor ved Örebro Universitet i Sverige samt Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.

Anne Dorthe Iuel afløser Kristina Treschow, Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, der fratræder efter eget ønske efter 12 års tjeneste.

Powered by Labrador CMS