Dyrepasser får dronninge-medalje

Dyrepasseren har været ansat i 47 år samme sted.

Karsten Hansen, en stolt dyrepasser med dronningens fortjenstmedalje. Foto: Odense Zoo.
Offentliggjort Sidst opdateret

En dyrepasser fra zoologisk have i Odense har modtagetdronningens Fortjenstmedalje

Karsten Hansen modtog torsdag den 20. december Dronningens Fortjenstmedalje for 47 års tro tjeneste som dyrepasser i Odense ZOO.

Det oplyser Odense Zoo i en pressemeddelelse.

Det gjorde han, fordi han i 47 år har været dyrepasser i haven – og for prisværdig indsats og tro tjeneste.

Karsten Hansen blev ansat som dyrepasser i Odense ZOoo i oktober 1971. Inden sin ansættelse var Karsten Hansen jævnligt på besøg i haven, “… hvor han gik og kiggede længselsfuldt efter dyrepasserne, når de passede dyrene”, står der i meddelelsen.

En dag spurgte den daværende inspektør Herold Nielsen, om Karsten kunne bruge en rive – og det kunne Karsten.

Siden har han haft sit virke som dyrepasser i Odense Zoo.

Lånte bøger om søløvetræning

Karsten Hansen var blandt andet den første dyrepasser i Odense ZOO til at træne søløverne. Dengang var der ikke nogen til at oplære ham, så han satte den lokale bibliotekar på en opgave og bad hende om at finde bøger fra udlandet, hvor han kunne læse om træning af søløver.

Medaljen blev overrakt af Odense ZOOs direktør Bjarne Klausen, til dyrepasseren, der gik på efterløn i november 2018.

Karsten Hansen er nummer to i Odense Zoos historie til at modtage Dronningens Fortjenstmedalje. Den første medalje blev tildelt havens daværende inspektør Herold Nielsen.

Den kongelige Fortjenstmedalje er den ældste eksisterende belønningsmedalje i Danmark. Fortjenstmedaljen blev indstiftet i 1792 og findes i to grader, én i guld og én i sølv. Sidstnævnte gives i dag for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme ansættelsesmyndighed i det offentlige.

Powered by Labrador CMS