Dronningen svigter danskerne: Kun få byer på programmet i årets sommertogt

Det bliver kun få byer, der får besøg af dronningen og Dannebrog i år.

I 2017 er dronningens sommertogt afkortet i forhold til året før. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)
I 2017 er dronningens sommertogt afkortet i forhold til året før. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)
Udgivet Opdateret

2017 bliver året, hvor ikke mange byer får besøg af landets dronning og Dannebrog. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Kongehuset afviser, at det skal have noget med sygdom eller lignende at gøre.

– Der er ingen syge eller nogle, der ikke kan magte det, oplyser Kongehusets kommunikationsafdeling til Kendte.dk.

Ifølge afdelingen, er det også er et logistisk spørgsmål:

– Det er jo længere til Bornholm (som er en af de kommuner, dronningen sejler forbi i år. Red.) end til Helsingør, oplyser kommunikationsafdelingen.

Sidste år besøgte dronningen Lolland, Varde, Odsherred, Favrskov og Langeland Kommune besøg af dronningen. Derudover var hun også på Færøerne.

Delt i to

13.-14. juni kommer dronningen til Kalundborg Kommune og 15.-16. juni er det Mariagerfjord Kommune, der lægger vand og by til.

Sommertogtet er delt op i to afdelinger og 30. august-1. september ankommer dronningen til Bornholms Regionskommune.

Det er statsforvaltningen og de enkelte kommuner, der i samarbejde med Hofmarskallatet planlægger besøgsprogrammerne, oplyser kongehuset.

Programmer samt information om, hvor Kongeskibet lægger til kaj i forbindelse med besøgene, offentliggøres senere.

Powered by Labrador CMS