Dronningen skal på en helt særlig rejse: Kongehuset er på den anden ende

Der er udsigt til en hel særlig tid i kongehuset, når dronningen drager til Island.

Offentliggjort Sidst opdateret

På lørdag sker der noget, der ikke er hverdagskost i kongehuset. Både dronning Margrethe og kronprins Frederik er begge bortrejst – og det betyder, at monarkiet står i den situation, at prins Joachim skal være rigsforstander.

Men efter en dag i sædet som rigsforstander, så er det foreløbigt slut for prins Joachim, da kronprins Frederik er tilbage som regent af Danmark. Og denne rolle fortsætter kronprinsen i frem til den 6. december, hvor prins Joachim igen tager tøjlerne som rigsforstander. Denne rolle vil han udfylde frem til foreløbigt den 7. december.

Dronningen er bortrejst den 1. december, da hun er til stede ved fejringen af 100-året for Islands selvstændighed. Ved besøget på Island vil dronningen også besøge en udstilling i koncert- og operahuset i Harpa.

Et specielt besøg

For dronning Margrethe er besøget til Island ganske særligt. Det er første gang, at dronningen besøger landet siden 2013, hvor hun var der i anledning af 350-års-jubilæet for professor og manuskriptsamler Árni Magnússon, der grundlage den Arnamagnæanske Håndskriftsamling.

Men kigger man længere tilbage i historiebogen, så var den seneste gang, at et dansk regentpar besøgte Island helt tilbage i 1998, oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Og for dronningen har Island altid stået særligt nært, hvorfor hun også har navnet Tórhildur, da det bevidner den nære tilknytning til Island. Og en af de ting, som dronningen blandt andet skal se i Island er en udstilling om historien om Islands flags tilblivelse.

Det er Islands præsident Guðni Thorlacius Jóhannesson er vært ved besøget, der finder sted i Reykjavík.

 

Powered by Labrador CMS