Dronning i feriehumør: Kalenderen er tom

Kalenderen er ryddet, og det kunne tyde på at dronning Margrethe gør klar til sommerferie.

Dronning Margrethes kalender er tom. Det kunne antyde, at sommerferien har sat ind. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethes kalender er tom. Det kunne antyde, at sommerferien har sat ind. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Tager man et kig på de officielle programpunkter på Kongehusets Kalender er den fuld af grå felter. De grå felter indikerer, at der ikke er planlagt officielle opgaver.

Det kunne tyde på, at sommerferien har indfundet sig for de royale medlemmer.

Artiklen fortsætter efter videoen

Kronprinsesse Mary har allerede givet udtryk for, at hun, kronprinsen og børnene er gået på sommerferie.

Det er kun få dage siden, at kronprinsessen delte en video af de smukke omgivelser, som hun og familien ferierer i.

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og børnene prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Athena starter deres sommerferie på Gråsten Slot. Som det ofte er sket.

Kronprinsessen giver dog også udtryk for, at andre destinationer kunne blive en realitet over sommeren for kronprinsfamilien. Tidligere har kronprinsfamilien også besøgt Skagen i sommerferien.

I 2019 dannede Gråsten Slot også rammen for en del af dronningens sommerferie.

Hun fik under besøget også sine fire børnebørn, nemlig kronprinsens børn, på besøg. Dengang ankom hun til Sønderborg Havn med Kongeskibet Dannebrog.

Sådan bliver det nok ikke i år, hvis dronning Margrethe også skal spendere sin sommerferie på slottet, for i takt med coronakrisen betød et farvel til Kongeskibet.

Dronningen bruger ofte en del af sin sommerferie i Danmark. Sidste år var der dog også plads i kalenderen til, at dronningen kunne tage til Frankrig.

Den kongelige kalender var i 2019 fri for dronningen.

I kalenderen stod det, at kronprinsen var regent i store dele af august. Det kunne dengang antyde, at dronning Margrethe skulle feriere på hendes franske Chateau de Cayx.

Der er dog på nuværende ikke datoer i den kongelige kalender, der indikerer, at kronprinsen igen tager over som regent i august.

Nu hvor der er blevet åbnet for rejse til flere lande kunne det være at dronningen var fristet til endnu en sommer på det franske slot.

Normalt er sådan en rejse ikke angivet i den kongelige kalender, fordi der er tale om et privat arrangement. Nogle år har dronningen dog afholdt et pressemøde, hvor journalister har mulighed for at spørge ind til dronningens sommerplaner. Det er angivet i kalenderen.

Det eneste, der ellers er angivet i den royale kalender, er de royale fødselsdage hen over sommeren. Det gælder blandt andet Prins Felix’ fødselsdag.

Powered by Labrador CMS