Dronning bliver til tv-serie

Optagelserne allerede gået i gang i New York

Udgivet Opdateret

Hollandske dronning Maximas liv bliver nu til en tv-dramaserie i seks afsnit.

Det skriver Royal Central.

Serien er baseret på bogen 'Máxima Zorreguieta: Motherland' af Marcia Luyten, der udkom i 2021.

Kontroversiel romance

Dronning Maxima, der er uddannet økonom, er af argentinsk oprindelse, og i serien følger man hende som ung i sit hjemland, hendes erhvervskarriere i New York og også hendes romance med daværende prins Willem-Alexander.

Netop romancen med prinsen, som hun traf i 1999 og blev forlovet med to år senere, var kontroversiel og skabte stor debat.

Ikke med ved brylluppet

Máximas far havde nemlig været landbrugsminister under den argentinske diktator Jorge Rafael Videla, hvis regime menes at have dræbt op mod 30.000 mennesker i den såkaldte 'Beskidte Krig'.

Hendes forældre deltog da heller ikke, da hun blev gift med sin prins i februar 2002.

Royal Central skriver også, at serien ifølge produktionsselskabet 'Videoland', der står bag den, får premiere næste år.

Hollandske dronning Maximas liv bliver nu til en tv-dramaserie i seks afsnit
Hollandske dronning Maximas liv bliver nu til en tv-dramaserie i seks afsnit
Powered by Labrador CMS