DR-vært afslører: -Derfor sagde jeg op

Den garvede vejrvært Søren Jacobsen sagde i sidste uge farvel til skærmen efter mere end to årtier med vejrudsigter på DR.

Søren Jacobsen startede som vejrvært tilbage i år 2000 i TV-Byen i Søborg. Hans kollegaer hed dengang Henrik Voldborg, Jesper Theilgaard og Søren Brodersen. (Pressefoto).
Søren Jacobsen startede som vejrvært tilbage i år 2000 i TV-Byen i Søborg. Hans kollegaer hed dengang Henrik Voldborg, Jesper Theilgaard og Søren Brodersen. (Pressefoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

På en flot sommerdag i sidste uge havde en af DR's mest garvede vejrværter sin sidste arbejdsdag for den tv-station, hvor han indtil da havde arbejdet i 22 år.

Nu løfter han i et interview med Billed-Bladet sløret for, hvad der var årsagen til hans opsigelse

I mange år blev DR-vejret sendt fra København, men siden 2018 er DR's vejrudsigter blevet sendt fra Aarhus. Søren Jacobsen forklarer imidlertid, at hans livsinteresser ligger i Humlebæk og København.

- Jeg har aldrig lagt skjul på, at min tid i Aarhus var begrænset til mellem to og fem år, og det blev så til fire og et halvt år. Jeg føler, at nu er det rigtige tidspunkt at stoppe, siger han til Billed-Bladet.

Hyldet for åben skærm

Da Søren Jacobsen havde sin sidste vagt som vejrvært torsdag den 21. juli, blev han hyldet for åben skærm af både nuværende og tidligere kolleger med lagkage og blomster.

- To lagkager! Skal jeg have dem i hovedet?, sagde han grinende til den tidligere kollega Jesper Theilgaard.

Den 61-årige vejrvært meldte denne dag intet om, hvad han havde af planer for fremtiden.

Søren Jacobsen startede som vejrvært tilbage i år 2000 i TV-Byen i Søborg. Hans kollegaer hed dengang Henrik Voldborg, Jesper Theilgaard og Søren Brodersen. (Pressefoto).
Søren Jacobsen startede som vejrvært tilbage i år 2000 i TV-Byen i Søborg. Hans kollegaer hed dengang Henrik Voldborg, Jesper Theilgaard og Søren Brodersen. (Pressefoto).

Vejrvikar

Til Billed-Bladet fortæller han dog, at han stadig er klar på at træde til som vejrvikar på DR, hvis der er behov for det for at få vagtplanen til at gå op.

- Derudover har jeg lidt forskelligt på brættet. Holde foredrag om vores klimaudfordringer - hvis nogen gider høre - men jeg også gerne bruge min tid på min familie. De har måske savnet mig lidt de sidste år, fortæller han.

Søren Jacobsen planlægger også at kaste mere tid i sine fritidsinteresser såsom at ro kajak, sejle og spille musik, siger han i interviewet med Billed-Bladet.

Powered by Labrador CMS