DR-legende kommer på frimærke

Tine Bryld, som gennem 36 år rådgav unge mennesker i radioprogrammet "Tværs", er en af de ti kvindeforkæmpere, der hædres i ny frimærkeserie

Tine Bryld kommer fra torsdag den 19. maj på dette frimærke. (PR-foto).
Tine Bryld kommer fra torsdag den 19. maj på dette frimærke. (PR-foto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Skal du poste et brev, kan det nu frankeres med et billede af DR-legenden Tine Bryld.

Hendes portræt pryder nemlig et nyt frimærke.

Det afslører DR i en pressemeddelelse.

Det er en del af PostNords frimærkeserie "Markante kvinder", som hylder ti kvinder, der har haft stor betydning for kvinders rettigheder og ligestilling.

36 år på Tværs

Tine Bryld havde en baggrund som socialrådgiver. 

Den ekspertise og de erfaringer brugte hun i næsten fire årtier i radioprogrammet "Tværs".

En brevkasse, hvor unge kunne skrive ind med alt fra kærlighedskvaler til seksualitet og identitet.

På grundlovsdag 2015 gennemførte DR en afstemning, hvor Tine Bryld blev kåret til århundredets mest betydningsfulde kvinde. (Arkivfoto).
På grundlovsdag 2015 gennemførte DR en afstemning, hvor Tine Bryld blev kåret til århundredets mest betydningsfulde kvinde. (Arkivfoto).

Døde i 2011

Tine Bryld døde i 2011 i en alder af 71 år.

På grundlovsdag 2015 gennemførte DR en afstemning, hvor Tine Bryld blev kåret til århundredets mest betydningsfulde kvinde.

Hun har fået opkaldt en plads på Frederiksberg og en socialpris efter sig.

KVINDELIGE KENDISSER PÅ FRIMÆRKE

Danmarks første kvindelige student og læge, Nielsine Nielsen

Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen

 Konditor Karen Volf

 Verdens første kvindelige minister, Nina Bang

Rytter Lis Hartel

Danmarks første kvindelige ambassadør, Bodil Begtrup

Seismolog Inge Lehmann

Digter Inger Christensen

Sanger Natasja Saad

Kilde: Ritzau

Powered by Labrador CMS