DR-besparelser rammer Bonderøven

Programmer som "Bonderøven" og "Hammerslag" bliver fremover kortere på grund af besparelser i DR.

Bonderøven er et af de programmer, der bliver kortet ned. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Når danskerne fremover tænder for DR’s kanaler, vil flere populære tv- programmer være kortere end normalt – nemlig 30 minutter i stedet for 45 minutter. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Konkret drejer det sig om programmerne “Bonderøven” og “Hammerslag” samt “Kender du typen”, som allerede kører med ny sendetid.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Fremover vil der samtidig kun udkomme halvt så mange udgaver af “Hammerslag” som tidligere.

Årsagen til de ændrede sendetider er den spareplan, som DR udarbejdede i 2018 på baggrund af den nye politiske medieaftale.

Mens nogle programmer forkortes, er der dog også en række programmer, der bliver længere – fra 45 til 60 minutter.

Det drejer sig om “Løvens hule”, “Nak og æd”, “Alene i vildmarken”, “Forsvundne arvinger”, “Danmarks næste klassiker” og “I hus til halsen”.

Som en del af planen er TV-Avisen på DR1 samtidig flyttet fra klokken 21.30 til klokken 21.00 fra nytår.

Powered by Labrador CMS