Downton Abbey stjerne på frivilligt corona job

'Lord Grantham' viser folk vejen til deres covid-19 vaccinationer

Udgivet Opdateret

Den britiske skuespiller Hugh Bonneville, eller Lord Grantham fra TV-serien Downton Abbey som mange nok bedre vil kunne genkende ham som, er gået i frivillig corona-tjeneste. Det skriver blandt andet Page Six.

Artiklen fortsætter under videoen

Helt præcis har han meldt sig som frivillig på vaccinationsstedet ved Riverbank Medical Centre i  Easebourne, hvor han hjælper de, der kommer for at blive vaccineret, på ret vej.

Giver håb

Hugh Bonneville modtog selv vaccinen i januar måned og synes nu, som vaccineret, han passende kan tilbyde sin hjælp til sundhedsvæsenet.

– Man møder nogle dejlige mennesker her. De fleste er dybt taknemmelige for at kunne tage på en ‘lille udflugt’. For mange er det første gang i næsten et helt år, de overhovedet kommer lidt ud. De virker som sådan ikke direkte lettede, for pandemien er slet ikke overstået, men vaccinen giver dem håb, fortæller han.

Han har også delt et opslag på Instagram, hvor han udtrykker sin taknemmelighed for nu at være en del af det frivillige team, som han også bringer et foto af.

-Jeg får endda lov til at bære en sikkerhedsvest og alt muligt, skriver han.

Powered by Labrador CMS