'Dollars'-stjerne død af kræft

Michael Nader døde derhjemme af uhelbredelig kræft, 76 år gammel.

Michael Nader her sammen med en af de andre 'Dollars'-stjerner, Joan Collins.
Offentliggjort Sidst opdateret

En af stjernerne i den amerikanske soap-serie 'Dynasty' - på dansk 'Dollars' - Michael Nader, er død.

Han blev 76 år. Det skriver Newsbreak.dk.

Det bekræfter Michael Naders kone gennem 18 år, Jodi Lister, i en erklæring til Michael Fairman TV.

Michael Nader spillede i 'Dollars' rollen som Dex Dexter, som blev gift med Alexis, der blev spillet af Joan Collins.

En smuk mand

Jodi Lister siger desuden følgende i erklæringen:

"Vi havde 18 vidunderlige år sammen med de mange hunde, vi plejede og adopterede. For nylig var Michael så opsat på at genoprette forbindelsen til sine venner fra 'Dollars' for at hjælpe med at rejse midler til COVID-forskning. Han var en smuk og fascinerende mand med mange talenter og færdigheder. Jeg vil savne ham for altid", lyder det fra Jodi Lister. 

Powered by Labrador CMS