Død med covid-19

Den legendariske kinesiske pianist Fou Ts'ong er gået bort 86 år gammel.

Udgivet Opdateret

Fou Ts’ong, den første kinesiske, klassiske pianist, som vandt global anerkendelse og succes, er er gået bort. Han døde mandag den 28. december i London efter at være blevet smittet med covid-19. Det skriver blandt andet BBC.

Artiklen fortsætter under videoen

Fou kom til verden i Kina i 1934 som søn i en familie, der tilhørte landets intellektuelle elite. Han stiftede bekendtskab med vestens klassiske musik i en ung alder, efter hans far, der var en berømt translatør, vendte tilbage til Kina efter flere års ophold i Frankrig.

Som spirende pianist studerede han med grundlæggeren og lederen af ​​Shanghai Symphony Orchestra, den italienske dirigent Mario Paci, som havde været afgørende for at bringe vestlig klassisk musik til Kina.

Han forlod Kina for i stedet at fortsætte sine musikalske studier i Warszawa, Polen. Blot to år senere vandt han priser og international anerkendelse ved byens prestigefyldte Chopin-konkurrence.

I 1959 flyttede Fou Ts’ong til London og udviklede sig her til en internationalt anerkendt solist og gav koncerter i både i Europa og USA. I 1967 opnåede han den store ære, at optræde ved BBCs ‘First Night of the Proms’.

Han forblev gennem hele livet tro mod sin uddannelse i Polen og blev især kendt for sine fortolkninger af Chopin.

Fou Ts’ong blev 86 år gammel.

Powered by Labrador CMS