Dette behøver William ikke når han er konge
Når prins William bliver konge og skal på udenlandsrejser bliver en ting meget anderledes.
Selv om det virker utroligt, så skal prins William og hertuginde Kate igennem paskontrol, sikkerhedstjek og lignende, når de skal på rejser til udlandet. Det samme gælder, hvis parrets børn er med.
Men én ting vil ændre sig for prins William, når han bliver regent, for så er det ikke alt, han behøver at tage med, selv om rejsen foregår udenfor Storbritanniens grænser, skriver Express.
Artiklen fortsætter efter videoen
Anderledes rejser
Formentlig slipper de royale for at stå i kø, ligesom det oftest sker for mange, der befinder sig i lufthavnen på vej mod en destination. Men ellers skal de kongelige også igennem adskillige tjek, før de kan gå ombord på fly eller andre transportmidler, de benytter sig af på udenlandsrejser.
Det bliver dog ændret, når prins William er regent.
For når han bliver konge, så behøver han ikke at tage pas med. Anderledes er det for hans hustru hertuginde Kate, der fortsat må have sit pas med, når familien skal ud at rejse.
I monarkens navn
Reglen om at rejse uden pas skyldes, at britiske pas er udstedt i monarkens navn, derfor behøver Storbritanniens monark ikke at bære et pas.
For nuværende er det kun dronning Elizabeth, der kan gøre brug af den gode. Prins William må altså vente med at lade passet ligge derhjemme, for før han kan få lov til at benytte reglen, kommer hans far, prins Charles, ham i forkøbet.
En rejse til udlandet bliver dog ikke helt gnidningsfri uden tjek, for selv om monarken kan springe over paskontrollen, så skal fortsat foretages andre tjek af regenten.