Det undgår hun helst 

’Vild med dans’-dommer Lene James Mikkelsen har berøringsangst overfor et bestemt emne

Offentliggjort Sidst opdateret

I fredags vakte den 25-årige nydanser Jasmin Lind opsigt under ’Vild med dans’, da hun afslørede at have haft spiseforstyrrelse som teenager.

Det faktum gjorde, at den 67-årige dommer Lene James Mikkelsen i en kommentar ikke kunne lade være med at reflektere over frygten for, at den psykiske lidelse skulle ramme hendes døtre, da de var unge.

Lene James Mikkelsen

Slank og veltrimmet

- Jeg har tvillingepiger på i dag 32 år. De voksede jo op i dansen, og netop i den sport sigter mange efter at have en slank og veltrimmet skikkelse, forklarede hun efter showet til Kendte.dk.

Lene James Mikkelsen passede på aldrig at nævne emnet om slankhed eller vægttab over for pigerne.

- Og det gør jeg heller aldrig over for nogen dansepar i dag, som jeg har med at gøre. Jeg ville have det forfærdeligt, hvis det skulle udvikle sig til en spiseforstyrrelse, forklarede hun, der på hjemmefronten påvirkede situationen på en mere indirekte facon.

På højt plan

- Jeg sørgede for at servere sund kost med mange grøntsager. Så hvis de ikke kunne lide broccolien, sagde jeg, de skulle øve sig og blive dygtige til at spise det også, fortalte ’Vild med dans’-dommeren, hvis ene datter, Zia, danser på et højt plan i London, mens den anden datter, Tara, er færdig med dansen. 

Til gengæld har hun givet hende et barnebarn.

Dommerne Marianne Eihilt, Lene James Mikkelsen og Sonny Fredie Pedersen
Powered by Labrador CMS