Det har ændret sig efter bryllup

Sæþór Kristínsson har nu fået tilføjet et stavevenligt mellemnavn

Offentliggjort

Sæþór Kristínsson har delt en personlig opdatering efter brylluppet med 'Vild med dans'-stjernen Thomas Evers Poulsen.

På Instagram fortæller han, at han nu har tilføjet navnet Evers som mellemnavn, og dermed hedder bagedyst-vinderen fra 2021 nu Sæþór Evers Kristínsson.

'Den store bagedyst'-vinder Sæþór Kristínsson

Det er stort

- Mit navn er vigtigt for mig, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle ændre det igen. Men i dag har det fået en tilføjelse fra en af de vigtigste mennesker i mit liv, skriver han og tilføjer, at det måske kan synes småt, men for ham er det stort.

Navneændringen har også en følelsesmæssig baggrund. Sæþór voksede op med sin mor, og valgte for nogle år siden at tage efternavnet Kristínsson til ære for hende.

Gik bort

- Det fik en større betydning og vigtighed, da hun gik bort kort efter, skriver han i opslaget.

Den rørende navneændring kommer kort tid efter det romantiske bryllup i København, som parret delte billeder fra tidligere på sommeren.

Powered by Labrador CMS