Derfor støtter Mary kvinder i Afghanistan

Mary Fondens årlige donation bliver i år sendt til udlandet.

Det var til UNICEFs Børnenes Dag i 2018, at kronprinsessen blev opmærksom på kvindecentrets arbejde. (Foto: Scanpix)
Det var til UNICEFs Børnenes Dag i 2018, at kronprinsessen blev opmærksom på kvindecentrets arbejde. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvert år sender kronprinsesse Mary en stor pose penge afsted til et projekt eller organisation, hun har set sig særligt varm på.

I år går Mary Fondens årlige donation på 50.000 USD går i 2018 til et kvindekrisecenter i Afghanistan.

Kronprinsessen blev opmærksom på centret, da forfatter og journalist Simi Jan fortalte en historie om centret på Børnenes Dag i november. Det skriver Mary Fonden på deres hjemmeside.

Simi Jan fortalte historien om fem-årige Fatima, der blev solgt til en ældre, handicappet mand for omkring 24.000 kroner. Hun blev afleveret hjemme hos den døvstumme mand, da hun fyldte 12 år.

I to år blev hun banket og mishandlet. Indtil hun tog mod til sig og flygtede. Ud i uvisheden. Fatima var heldig at ende på krisecenteret i Kabul. Havde hendes familie fundet hende, havde hun været død.

Historien rørte kronprinsessen så meget, at hun tog kontakt til den danske ambassade i Kabul, UN Women og Danner for at undersøge krisecenterets arbejde. Tilbagemeldingerne var meget positive, og det gjorde det let at vælge modtageren af Mary Fondens særlige donation 2018:

Mary Fondens donationer

Mary Fondens særlige donation er tidligere gået til bl.a.:

Kvindekrisecenter i Kabul, Afghanistan (50.000 USD)
Bydelsmødre, Fonden for Socialt Ansvar (250.000 kr.)
Dansk Flygtningehjælps arbejde i nærområderne (250.000 kr.)
Women Deliver-stipendiater til 14 unge ledere (250.000 kr.)
Brothers For Life, Sydafrika (250.000 kr.)
Fórum Mulher, Mozambique (250.000 kr.)
Orchid Project (50.000 kr.). ”Afrika Nu”-indsamlingen (200.000 kr.)
Maternity Worldwide, Etiopien (250.000 kr.)

null

”Kvinders rettigheder i Afghanistan er under pres på mange niveauer. De afghanske kvinder kæmper med ødelæggende og stærke sociale normer, som gør dem meget udsatte. Mary Akrami har viet sit liv til at hjælpe kvinderne og deres børn og er en stærk talskvinde i kampen for at ændre forholdene for kvinder i Afghanistan. Det kræver stort mod og har samtidig gjort hende til et mål for dem, der ikke ønsker forandring. Med Mary Fondens særlige donation ønsker vi at støtte op om hendes imponerende og store arbejde,” begrunder H.K.H. Kronprinsessen.

Powered by Labrador CMS