Derfor skal Harry og Meghan ikke mødes med Trump
Prins Harry og hertuginde Meghan vil ikke være deltagende, når præsident Donald Trump besøger Buckingham Palace tirsdag.
Der er ingen tvivl om, at hertuginde Meghan har givet udtryk for, at hun er ikke er enig med den amerikanske præsident.
Ligesom Donald Trump også i medierne har udtalt sig i negative vendinger om hertuginden, selv om han fortsat benægter det.
Artiklen fortsætter efter videoen
Og det er da også som om, de to forstår at undgå hinanden, når muligheden for at de mødes byder sig.
Det udspiller sig endnu engang tirsdag aften, hvor den amerikanske præsident besøger Buckingham Palace.
Det skriver People.
Dronningen er værtinde
Præsidenten af USA Donald Trump besøger Buckingham Palace i forbindelse med en NATO-konference, der foregår i London.
Han er efterfølgende blevet inviteret på drinks af dronning Elizabeth.
Selv om dronningen vil være ledsaget af flere familiemedlemmer, er blandt andet prins Harry og hertuginde Meghan fraværende.
Det samme var parret også, at Donald Trump og førstedamen Melania Trump besøgte Storbritannien i juni. Dog skulle prins Harry have mødt det amerikanske præsidentpar til en privat frokost, mens hertuginden var på barsel.
Fri i seks uger
Prins Harry og hertuginde Meghan vil ikke deltage i aftenens reception, fordi de tidligere på året har forklaret, at de ville tage fri i seks uger.
– Hertugen og hertuginden har et fuldt skema af arrangementer og forpligtigelser til midten af november, derefter vil de bruge den meget tiltrængte tid på familien, har en anonym kilde tæt på parret udtalt til People.
Foruden at parrets kalender har været fyldt med aktiviteter, så skal fritiden også bruges på at sunde sig over al den opmærksomhed, som parret har oplevet den seneste tid. En opmærksomhed, som de tidligere har givet udtryk for, har været hård.
William mangler også
Donald Trump får altså ikke fornøjelsen af at hilse på det royale par.
Men han får heller ikke et gensyn med prins William, som præsidenten mødte i juni. Prins William er nemlig på et officielt visit i Kuwait og Oman i fire dage.
Dog deltager både prins Charles, hertuginde Camilla og hertuginde Kate ved receptionen.