Derfor kvittede 'Pyrus' alkohol
Jan Linnebjerg så for sig et skrækscenarie
Jan Linnebjerg valgte i 2021 at droppe alkohol helt.
Den danske skuespiller især kendt som nissen 'Pyrus' havde i årevis kæmpet med et problematisk forhold til alkohol, men en særlig oplevelse blev vendepunktet.
Fulstændig sumpet
- Jeg kan ikke styre alkohol, og jeg bliver syg af det. Den erkendelse kom i august 2021, da jeg virkelig havde det skidt. Pludselig fik jeg et syn og så mig selv ligge fuldstændig sumpet foran den campingvogn, som jeg havde truet min familie med, at jeg ville flytte ud i. Hvis jeg ikke skulle miste det hele familie, kone, børn, mig selv og livet, var jeg nødt til at gøre noget, fortæller Jan Linnebjerg.
Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af et interview til Berlingske.
Da det så mest sort ud
I dag er den 66-årige skuespiller tørlagt og kan uden problemer deltage i arrangementer uden alkohol.
Han fortæller samtidig, at han i dag er glad og taknemmelig for, at han traf beslutningen, da det hele så mest sort ud.
Jan Linnebjerg har senest haft succes i serien 'Generationer', der indbragte ham karrierens første Robert-pris.