Derfor er Christian Stadil tilbage i 'Løvens Hule'
Sætter ord på beslutningen
Christian Stadil har gjort comeback i 'Løvens Hule', og nu sætter han ord på, hvorfor han valgte at vende tilbage.
- Tilbage i 'Løvens Hule' har været en rigtig positiv overraskelse, sagde den 54-årige investor til Kendte.dk ved premieren på 'Super Mario Galaxy Filmen' i 'Vue' på Fisketorvet i København for nylig.
Tilbagegang
Tankerne begyndte allerede sidste år, hvor han havde en snak med investor-kollegaen Jesper Buch.
Overvejelserne handlede også om udviklingen i iværksættermiljøet.
- Meget apropos er der kun startet halvt så mange virksomheder op som for ti år siden, da vi startede i Løvens Hule, konstaterede Christian Stadil.
Hårde tider
Beslutningen faldt på plads under en middag.
- Hvis vi kunne være med til at give en lille smule tilbage til økosystemet og slå et slag for iværksætteri på trods af hårde tider. Og når man får noget hvidvin, så sker der jo nogle gange noget, lød det videre.
Det endelige ja kom, da rammerne var på plads.
Travlhed i familien
- Da vi fandt ud af et nyt team og ikke for mange hårde optagedage for mit vedkommende, så var jeg på. Så kunne jeg forsvare det med travlhed i familien og mine egne virksomheder.
Christian Stadil er derfor tilbage i det populære DR-program sammen med Jesper Buch og Lis Beck.