Derfor bliver der vist mere ben på Badehotellet

I syvende sæson er Badehotellet trådt ind i et nyt årti nemlig 1940’erne.

Når Edward Weyse og Georg Madsen viser sig på Badehotellet er det for det meste i en klassisk habit, som det altid har været. Men for kvinderne har moden ændret sig en smule.

Artiklen fortsætter efter videoen

Der er altså mere fokus på kvindens sensuelle former, den smalle talje og endnu mere ben, lyder det fra museumsinspektør ved Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen.

Ikke kun ankler

Når man ser på moden, sker der en del ændringer indenfor især kvindemoden. Én af de største er faktisk, at kvindefrigørelsen allerede begynder at skinne lidt igennem i enkelte detaljer.

– Det, der ændrer sig fra moden i 30’erne, er i høj grad, at kjolelængden bliver temmelig kort. Man går fra kun at vise ankler til at kjolen eller nederdelen stopper lige under knæet, siger museumsinspektør på Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen til Kendte.dk.

– Kvinder begynder at være forholdsvist sexet, tilføjer hun.

Det viser sig blandt andet også ved, at der i 1940’erne kommer et større fokus på kvinders talje.

– I 1940’erne blev kvinders taljer fremhævet, selv om det ikke var nær så udtalt som i 1950’erne. I modsætning til 1930’erne, hvor tøjet var mere lige op og ned. Her skulle kvinderne have flade bryster og en flad bagdel, siger museumsinspektøren.

Feminint men praktisk

For kvinderne betød det også, at der blev givet den gas med store blomstrede mønstre, plisseringer og sløjfer for virkelig at fremhæve det feminine.

– Dengang herskede der en idé om, at kvinderne skulle gå hjemme. Men det ideal blev punkteret af Anden Verdenskrig. Man forsøgte dog at holde fast i det feminine med de blomstrede mønster eksempelvis, siger Mette Byriel-Thygesen.

Moden var dog også nødt til at være praktisk.

– Tøjet skulle også have en praktisk karakter, fordi kvinder skulle ud og arbejde. På grund af rationering var man også nødt til at finde alternative og slidstærke tekstiler til at sy tøj af, siger museumsinspektøren, der giver et eksempel om, at en olmerdug kunne syes om til en frakke.

Tekstiler som silke og nylon var nærmest umulige at få, derfor blev kvinder tvunget til at finde på noget andet. Det resulterede blandt andet i en form for selvbruner, så det lignede, at man bar nylonstrømper, ligesom der også blev produceret brudekjoler af faldskærme.

En mere stram silhuet

Det var altså kvindernes mode, der ændrede sig mest i 1940’erne. Mændene klædte sig, som de altid havde gjort, på til deres arbejde.

– Herremoden er meget klassisk. Mænd klæder sig fortsat på til arbejdet, hvad enten man er en del af arbejderklassen eller det bedre borgerskab, forklarer Mette Byriel-Thygesen og fortsætter:

– Men i 1940’erne går man generelt op i at være præsentabel. Noget nyt er, at mændenes silhuet er blevet mere stram.

Det er dog fortsat jakkesættet, som mændene i det bedre borgerskab benytter sig mest af.

Respekt for detaljen

Hvis man som seer skulle undre sig over, om Badehotellet egentlig holder vand, når man ser på korrektheden af de historiske detaljer, så hersker der ingen tvivl, når man spørger Museumsinspektøren på Nationalmuseet.

– Som historiker er det en fornøjelse af følge med i Badehotellet. Der er lagt noget energi i, at det er historisk korrekt med respekt for detaljen. Det er bare lækkert lavet, siger Mette Byriel-Thygesen.

Den syvende sæson af Badehotellet bliver sendt på TV 2 klokken 20.00 hver mandag i seks afsnit.

• Badehotellet-stjerne undervises af kollega
• Badehotellet: Derfor synger Edward Weyse jazz