Danske legender hædret af kollegerne

Lis Sørensen og Sebastian kan næsten ikke få større skulderklap 

Offentliggjort

Allerede i slutningen af juni kom det frem, at to af Danmarks største rock-navne, Lis Sørensen og Sebastian, kunne se frem til kæmpe anerkendelse.

Nemlig Det Danske Rockakademis hæderspris.

Søndag fik de den

Søndag fik de så deres priser overrakt ved et arrangement på spillestedet Amager Bio i København, hvor de i øvrigt begge var på scenen.

Hver for sig men også sammen med nummeret 'Stille før storm', som han har skrevet, og hun har storhittet med.

Kollegernes anerkendelse

Det Danske Rockakademis hæderspris er ikke en hvilken som helst pris.

Den er nemlig ikke afhængig af hverken salgstal, airplay og streaming, men er kollegernes anerkendelse af et ekstraordinært musikalsk livsværk, som har gjort Danmark rigere. 

Lis Sørensen og Sebastian på scenen søndag i Amager Bio med nummeret 'Stille før storm', som har har skrevet og hun har storhittet med.

Det Danske Rockakademi blev stiftet i 2003 af Peter Ingemann, Hans Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Leif Skov, Flemming Madsen, Torben Bille, Marie Frank, Jørgen Olsen og Anne Linnet for at sikre den rockmusikalske kulturarv.

Powered by Labrador CMS