Dansk skuespillerpar tæller ned til baby

Skuespillerparret Ari Alexander og Sarah Juel Werner bliver ganske snart forældre for anden gang

Udgivet

Ari Alexander kan netop nu ses i DR-dramakomedien "Bag enhver mand", og spørger man skuespilleren selv, hvem der står bag ham, falder svaret prompte: hans forlovede, skuespilleren Sarah Juel Werner.

- Hun står bag mig - og skygger hen over mig, specielt fordi hun lige er blevet nomineret til en Bodil, hvilket jeg synes, er fuldstændig fænomenalt, uddyber Ari Alexander på den røde løber til uddelingen af Robert Prisen 2024 i Tivoli Hotel & Congress Center i København lørdag aften.

Trækker i snorene

- Hun står meget bag mig - og faktisk også foran mig, synes jeg. Det er hende, der trækker i snorene. Hun er vidunderlig, lyder det fra den stolte skuespiller.

Sarah Juel Werner er nomineret for sin birolle i dramaet "Idioten". Men om den 31-årige skuespiller dukker op til uddelingen på Folketeatret i København 16. marts, ved parret endnu ikke.

For de venter nemlig deres andet barn ganske kort tid efter uddelingen, og nedtællingen er i den grad i gang.

- Ellers livestreamer vi ude fra fødegangen, joker Ari Alexander.

Sarah Juel Werner og Ari Alexander mødte hinanden på et skuespillerkursus i New York i 2015. Her opstod et venskab, som senere er blevet til et forhold, siden en forlovelse og en familie.

Passer godt på dem

Han og Sarah Juel Werner værner om deres små poder.

- Jeg er selv skuespillerbarn, og jeg ved, at det er ret fordelagtigt at holde børn ude af søgelyset så vidt muligt, siger Ari Alexander, der er søn af skuespilleren Klaus Andersen.

Sarah Juel Werner og Ari Alexander mødte hinanden på et skuespillerkursus i New York i 2015. Her opstod et venskab, som senere er blevet til et forhold, siden en forlovelse og en familie. En familie på snart fire.

Formentligt næste år

Bryllupsklokkerne kimer formentlig næste år.

- Vi vil rigtigt gerne holde det i 2025, fordi vi lige har købt hus, og der skal være til det hele. Så der sker mange ting lige nu. Vi er i fuld gang med at renovere, samtidig med at der kommer en baby om en måned, siger Ari Alexander og fortsætter:

- Jeg er fra Jylland og er vokset op i hus, så jeg har været lidt træt af at bo i lejlighed i Indre By. Jeg har altid drømt om at bo i hus og få noget have. Så det er rigtigt dejligt.

Parret har spillet over for hinanden i blandt andet serien "Doggystyle", hvor Sarah Juel Werner spiller Ida, der har et handicap, mens Ari Alexander er i rollen som hendes hjælper.

Powered by Labrador CMS