Dansk politiker akut indlagt og opereret

Mette Abildgaard, medlem af Folketinget for De Konservative, blev hentet med ambulance i sit hjem og akut opereret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Medlem af Folketinget Mette Abildgaard (K) blev torsdag akut opereret for blindtarmsbetændelse.

Det oplyser den konservative politiker selv i et opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter under videoen

Mette Abildgaard skriver i opslaget, at hun blev hentet med ambulance på grund af mavesmerter, og det viste sig, at hendes blindtarm var “i rigtig skidt stand”.

Hun benytter desuden lejligheden til at rose det danske sundhedsvæsen.

“Hvor skal vi være taknemmelige for vores danske sundhedsvæsen. (…) Hvem end jeg har mødt – om det har været personalet hos 1813, børnelæger, ambulancereddere, portører, kirurger eller sygeplejersker – så har de været utrolig omsorgsfulde, profesionelle og har vist imponerende overskud i en presset hverdag. Det betyder meget, når man er lidt utryg og bekymret ved det hele,” skriver Mette Abildgaard blandt andet i opslaget.

Den konservative politiker er nu ved at komme til hægterne igen efter operationen.

Powered by Labrador CMS