Flere prygl til Mette-Marit
Den norske kronprinsesse slagtet i ny meningsmåling
Et massivt flertal af nordmændene mener, at kronprinsesse Mette-Marit har håndteret Epstein-sagen dårligt.
Det viser en ny meningsmåling Verian har lavet for TV 2 Norge.
Af målingen fremgår det, at hele 68 procent og således flere end to tredjedele vender tomlen ned på spørgsmålet om kronprinsessens håndtering af sagen, og næste halvdelen af disse har endda sat krydset ved 'meget dårligt'.
Kun 20,2 procent mener hun har gjort det 'godt' mens 11, 9 procent svarer 'ved ikke'.
Og så viser målingen desuden, at 63,3 procent af de adspurgte mener, at det norske monarki er blevet svækket de sidste par år.
Det er dog en forbedring i forhold til en lignende måling fra februar, hvor hele 70,1 procent gav udtryk for et svækket monarki.
Har endnu ikke forklaret sig
Der er nu gået over en måned siden det kom frem via de offentliggjorte Epstein-dokumneter, at Mette-Marit havde en noget tættere relation til den dømte og nu afdøde seksualforbryder end først antaget.
Kronprinsessen har endnu ikke ladet sig interviewe om sagen.