Dansk musiks umage par: Vi ligner hinanden meget
Emil Simonsen fra Suspekt og Kjartan Arngrim fra Folkeklubben er gode venner og mere ens, end de selv vidste.
På papiret har de ikke meget tilfælles.
Emil Simonsen, bedre kendt som Orgi-E, fra Suspekt spytter rim om store patter og proletarer på klubberne, mens sangskriver Kjartan Arngrim synger om at dø som en sort tulipan som forsanger i Folkeklubben.
Artiklen fortsætter under videoen
Umiddelbart er de et umage par.
Men da de to danske musikere mødtes første gang for seks år siden, opdagede de ved et tilfælde, at de på flere punkter har nærmest alt tilfælles.
De er begge børn af 1980’erne og rundet af den samme tid, og fredag udkommer de med en fælles version af Folkeklubben-nummeret “Børn af den tabte tid”, som netop handler om alt det, der hørte 80’erne til.
– Det, der gør sangen speciel og – vil jeg vove at påstå – os lidt specielle er, at vores barndom tilhører en helt, helt anden tid, siger Kjartan Arngrim, der ligesom Emil Simonsen er født i 1979.
– Vi var de små årgange, som voksede op før informationsrevolutionen og før Murens Fald. Jeg husker tydeligt, at Den Kolde Krig var noget, man var enormt bevidst om, og da Danmark slog Sovjet i fodbold i 1985, var der en stærk følelse af fælles offentlighed, hvor alle snakkede om det samme.
– Det var et samfund, hvor man kunne blive politimand, præst, skolelærer eller læge – et Postmand Per-agtigt samfund – og som børn havde vi ikke andet end tid og den adspredelse som dansk foreningsliv tilbød os, eller hvad vi selv opfandt på gaden, siger han.
Østjyllands Christiania
41-årige Kjartan Arngrim voksede op i et rækkehus på Djævlebakken i Aarhus-forstaden Risskov klos op ad det psykiatriske hospital, hvor hans forældre arbejdede som psykiatere.
Et område, han beskriver som Østjyllands svar på Christiania.
– Også med mængden af medicinering i øvrigt. Fyldt med skøre og frie mennesker. Et fantastisk sted, som havde sine helt egne regler, siger han.
Det er endnu en ting, han har tilfælles med Emil Simonsen.
Mens Kjartan Arngrim voksede op på Djævlebakken, voksede Emil Simonsen op på Galgebakken i Albertslund, hvor mange psykiatriske patienter blev placeret i lejligheder for at være tæt på det psykiatriske hospital Nordvang.
– Ligesom Kjartan er jeg vokset op med en åbenhed over for, at der findes andre slags mennesker end min mor og far, som havde bøger stablet op til loftet, kunst på væggene og middelklassepædagogik, siger Emil Simonsen.
Alt var tilladt på Djævlebakken
Han beskriver Galgebakken som et sted, hvor der var plads til gå alle veje og ikke bare blive bager, fordi ens far var det.
– På Galgebakken var det okay at være en spradebasse og flippe lidt ud. Jeg er vokset op i socialistiske lag, hvor folk demonstrerede mod det amerikanske og kapitalismen og boycuttede Shell. Jeg kan huske, at der var en fra skolen, der havde en Shell-bamse derhjemme, og vi syntes, at “uuuuh det var lidt farligt”.
– Man var meget fællesskabsorienteret. Da jeg flyttede til København i starten af 00’erne, tænkte jeg “wow, er det sådan, de andre er?”, for der var det mere hver mand for sig selv, siger han.
Kjartan Arngrim og Emil Simonsen har meget tilfælles, og det opdagede de allerede første gang, de mødtes til et fællessangsarrangement på spillestedet Vega i 2015.
Suspekt skulle optræde med sangen “Danmark” og Folkeklubben med “Danmarksfilm”, og det gik op for de to bands, at de havde lavet mere eller mindre det samme nummer.
– De to sange var skrevet samtidigt og handler stort set om det samme: En kærlig, kritisk behandling af fædrelandet. Det var sjovt, at vi havde fået den samme idé, siger Kjartan Arngrim.
Så de to trioer besluttede at gå i studiet sammen, hvor de lavede Suspekt og Folkeklubben-sangen “Danmark”, som udkom i 2015.
Siden da er Folkeklubben og Suspekt blevet en slags venskabsbands. Venskabsklubben, som de kalder sig.
Fra 80’erne og ind i fremtiden
De mødes, når de er ude i landet for at spille, og da Folkeklubben i efteråret 2020 havde færdigindspillet deres seneste album “Børn af den tabte tid”, sendte Kjartan Arngrim titelsangen til Emil Simonsen for at få noget respons.
– Jeg sad i et sommerhus og kukkelurede og kørte rundt i Nordsjællands bakkede landskab i min gamle Mercedes. Det var sensommer, og jeg satte sangen på, mens jeg kørte, og så begyndte jeg bare instinktivt at rappe ind over beatet.
– Emnet lå allerede i mig, men uforløst. Det er en hyldest til alt det, vi er, siger Emil Simonsen.
De to musikere synes begge, der er elementer fra 80’erne, som er værd at tage med ind i fremtiden.
– Tiden og evnen til at fordybe sig, siger Kjartan Arngrim og tænker højt:
– Måden man tænkte demokratiet på. Dyrkede det at læse sin avis og orientere sig politisk. Da vi var børn, var der mange flere kommuner, mange flere lokalaviser, der var mindre uddannelsesinstitutioner rundt om i landet. Det var nemmere at gå til en politiker, fordi de var tættere på.
“En anden ro”
Kjartan Arngrim føler, at han har fået en ballast med sig ved at vokse op i 1980’erne, som ikke nødvendigvis er de yngre generationer forundt.
– Jeg havde en anden ro, end mange unge har i dag, tror jeg. Jeg har sejlet ind og ud af jobs og og været vikar i virkelig mange år. Jeg har pakket mejseboller på en dyrefoderfabrik og pakket fedtsten på en pejsefabrik, og lige pludselig var det 1999, og jeg var ikke klar over, om jeg var rustet til noget som helst.
– Men alligevel havde jeg en ballast, som gjorde, at det ikke stressede mig nævneværdigt. Da jeg endelig havde gennemført en uddannelse og fik et fedt job som underviser i dansk, startede jeg mit første og eneste orkester, Folkeklubben, og da vi fik vores første lønnede job, sagde jeg op. Hvor kommer den ro fra?
Ikke en længsel
De to musikere understreger dog, at “Børn af den tabte tid” ikke er et udtryk for en længsel efter 80’erne. De tænker ikke på deres barndom som en bedre tid.
– Så snart du synger om fortiden, kan du blive skudt i skoene, at du er nostalgisk. Det synes jeg, er noget underligt noget, siger Kjartan Arngrim.
– Som vi synger mod sangens afslutning: “Vi står i grunden lige der, hvor vi altid gerne har villet være”. Men jeg synes, det er vigtigt at orientere sig bagud, men kun for at blive klogere på, hvor vi skal hen i fremtiden. Det handler om at spørge sig selv, hvad der er værd at bevare, siger Kjartan Arngrim.
Folkeklubbens “Børn af den tabte tid – featuring Orgi-E” udkommer 5. februar.
Lørdag optræder Folkeklubben og Orgi-E med sangen i “Danmarks Indsamling” på DR1.
