Det var en virkelig hård tid

Jasmin Lind satte flere ord på sin spiseforstyrrelse efter 'Vild med Dans'

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften dedikerede Jasmin Lind og Michael Olesen en hyldest til kroppen med deres samba i ’Vild med dans’.

Der lå en særlig bevæggrund bag, da youtuberen som 13-årig led af en alvorlig spiseforstyrrelse, der gjorde hende tynd som et siv.

Jasmin Lind

Med andre ord havde hun i mange år kæmpet med sig selv og sin krop. 

Det mentale

- Jeg skrev dagbog om forløbet, tabte mig meget, blev indlagt og fik hjælp, men det var mest det mentale, der var udfordringen, sagde den 25-årige influencer til Kendte.dk efter showet.

Jasmin Lind

- Det var en virkelig hård tid i mit liv. Heldigvis kom jeg godt ud på den anden side, forklarede hun, mens dansepartneren Michael Olesen supplerede.

Så ikke sig selv som syg

- Det er en livsglad pige med kæmpe latter og smil, konstaterede han, der også fik indblik i dagsbogsnotaterne fra dengang.

Det tog halvandet år, før Jasmin kom ud af den psykiske lidelse, og blev i stand til at genoptage en normal tilværelse.

Jasmin Lind & Michael Olesen.

- Jeg så ikke mig selv som syg – det gør man ikke i den situation, forklarede hun videre.

Jasmin Lind har siden skrevet med mange unge piger efter at have åbnet op om spiseforstyrrelsen på de sociale medier.

- Jeg har prøvet at hjælpe, men det er svært. Det er meget psykisk, men jeg vil sige, at der er lys på den anden side, lød hendes budskab.

Jasmin Lind med flot figur.
Jasmin Lind med kæresten Mika
Powered by Labrador CMS