Dagens fødselar: Bent Fabricius-Bjerre

I dag kan Bent Fabricius-Bjerre fejre sin fødselsdag.

Bent Fabricius-Bjerre kan i dag fejre sin 92 års fødselsdag. Foto: Simon Skipper/Scanpix (Arkivfoto)
Bent Fabricius-Bjerre kan i dag fejre sin 92 års fødselsdag. Foto: Simon Skipper/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Den danske komponist og pianist Bent Fabricius-Bjerre fylder i dag 92 år.

Bent Fabricius-Bjerre har skrevet filmmusik til talrige film og tv-serier.

I 1950 grundlagde han pladeselskabet Metronome Records, der udgav kunstnere som Jørgen Ingmann og Nina & Frederik.

Metronome blev senere til et filmproduktionsselskab og blev solgt i 1997.

Karrieren

I 1962 havde Fabricius-Bjerre i USA stor succes med singlen “Alley Cat”, der var skrevet som kendingsmelodi til tv-serien Omkring et flygel, hvor Fabricius-Bjerre var vært.

Fabricius-Bjerre blev lanceret under navnet Bent Fabric and His Piano med en opdigtet historie om sine to katte, der skulle have inspireret ham til melodien og dermed titlen.

Sandheden var, at pladeselskabet ikke mente, “Around the Piano” var en passende titel.

“Alley Cat” gik ind som #7 på den prestigefyldte hitliste Billboard Hot 100, og i 1962 vandt han en amerikansk Grammy for kompositionen i kategorien bedste rock and roll indspilning.

Den var inkluderet på albummet af samme navn, som udkom i 1962.

Han har blandt andet skrevet musikken til film og tv-serier som Olsen-banden, Matador, Ballade på Christianshavn og Bjergkøbing Grandprix.

I 2004 genoplivede Fabricius-Bjerre sit kunstnernavn Bent Fabric og udgav popalbummet Jukebox, der var skrevet og produceret af bl.a. Remee og Infernal.

Det affødte radiohittet “Jukebox” sunget af Allan Vegenfeldt, der også fik succes på diskotekerne i USA, hvor den gik ind som #7 på dance-hitlisten i 2006.

Privatlivet

Bent Fabricius-Bjerre har været gift tre gange:

med Harriet Frederikke Dessau fra 28. februar 1948 til hustruens død 15. marts 1975
med Anne Mechlenburg fra 12. februar 1977 til skilsmissen 2004
med Camilla Padilla Arndt siden 4. september 2005

I 1996 blev han Ridder af Dannebrog.

Kilde: Wikipedia

Powered by Labrador CMS