Corona tvinger Prins Christian til svær beslutning

Prins Christian skulle have været konfirmeret i 2020, men begivenheden udskydes nu til næste år.

Prins Christian har besluttet at udskyde sin konfirmation til næste år. Tidligere på året kunne Kongehuset dog fejre, at det er 14 år siden Danmarks kommende konge blev døbt. KLIK VIDERE OG SE BILLEDER FRA DEN ROYALE DÅB. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Prins Christian har besluttet at udskyde sin konfirmation til næste år. Tidligere på året kunne Kongehuset dog fejre, at det er 14 år siden Danmarks kommende konge blev døbt. KLIK VIDERE OG SE BILLEDER FRA DEN ROYALE DÅB. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Landet over har konfirmander været nødt til at udskyde deres store dag på grund af coronasituationen.

Det gælder også prins Christian, som skulle have fejret sin konfirmation tidligere på året, men nu må vente endnu længere.

Kongehuset oplyser over for Ekstra Bladet, at kronprinsfamilien har taget en svær beslutning om, at prins Christians konfirmation udskydes til næste år.

Artiklen fortsætter under videoen

Tidligere på foråret blev det oplyst, at prins Christian fortsat fulgte konfirmationsforberedelserne med sin folkeskoleklasse, og at man arbejdede på at finde en dato for konfirmationen efter sommerferien.

Nu ligger det dog fast, at det kirkelige ja først bliver til næste år for parrets ældste søn på 14 år.

Prins Christian er nummer to i den danske tronfølge og vil blive kronprins, når hans far, kronprins Frederik, bliver konge.

I år er det desuden 14 år siden den unge prins blev døbt.

Du kan se billeder fra dåben i galleriet ovenfor.

Flere udskudte arrangementer

Det er ikke første gang, at den kongelige familie har måttet udskyde et arrangement på grund af coronasituationen.

Der var lagt op til den helt store fejring af dronning Margrethes 80-års fødselsdag. Men dele af den traditionelle fejring og en stor fest blev aflyst.

Rundt om i landet blev der dog fundet på andre måder at fejre dronningen på i april, blandt andet med sang.

Dronningens sommertogt rundt i Danmark og motionsløbet Royal Run blev også aflyst.

Andre officielle arrangementer som kronprins Frederiks deltagelse ved OL i Japan blev også udskudt, da arrangementet blev det.

Powered by Labrador CMS