Chili Klaus får tv-job
YouTube-stjernen ser frem til ny udfordring
Chili Klaus begyndte karrieren som musikalsk entertainer, men i dag er han lige så kendt for sine chilismagninger, der har gjort ham til et fænomen på sociale medier.
Selv om chili-eventyret er blevet stort, er han ikke blevet millionær på sit iværksætteri.
Det er sjovt
- Nej, overhovedet ikke. Det bliver man ikke på et smalt produkt som chili, men jeg synes, det er sjovt, og det er det vigtigste, sagde den 60-årige chili-fan til Kendte.dk ved premieren på 'Mand op!' i Empire Bio onsdag aften.
Ekstreme smagninger
I ti år har han inviteret kendte til ekstreme smagninger - mange husker den med Bubber.
Videoerne bliver set af hundredtusinder og går ofte viralt.
Interessen for chili vokser fortsat.
- For ti år siden nød én procent af danskerne chiliprodukter. Nu er tallet fem procent. Det er en naturlig udvikling fra noget, der egentlig var for sjov, og nu satser jeg også på eksport, forklarede Chili Klaus Pilgaard.
Ser frem til januar
Ud over sine chiliaktiviteter har han et mindre tv-job at se frem til i januar.
- Jeg ken desværre ikke fortælle om det endnu, men er glad for alt, hvad der dukker op af den slags, lød det.
Chili Klaus begyndte at dyrke chili i 2008 og lagde sin første smagningsvideo på YouTube i 2013.
Siden har han modtaget flere priser blandt andet ved Zulu Awards.
Privat har han haft samme kæreste i årevis efter skilsmissen fra sangeren Jette Torp i 2015.