Charles spiddet af Meghan-fans på Twitter

Langt fra alle er enige i prins Charles' udlægning af mangfoldigheden i Storbritannien

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var uden tvivl med de bedste intentioner, prins Charles mandag den 22. juni delte et live video-opslag på Twitter, hvor han roser den, i hvert fald ifølge ham selv, fantastiske mangfoldighed, der hersker i Storbritannien. Han måtte dog hurtigt sande, at langt fra alle deler hans begejstring. Mere om det senere.

Artiklen fortsætter under videoen

Talen var til ære for den såkaldt ‘Windrush Day’, der er  en fest for de Caribiske immigranter, der har bidraget til det britiske samfund og samfundsøkonomien siden deres store ryk-ind i 1948.

“Mangfoldigheden i vores samfund er dets største styrke og giver os så meget at fejre,” siger prinsen blandt andet i talen.

Men de velmenende ord fik hurtigt en serie knap så begejstrede kommentarer med på vejen. Ikke mindst fra Meghan-fans, hvoraf nogen går så langt som at kalde Charles for en hykler. Det skriver blandt andet Fox News.

“Hvad med den måde Meghan Markle er blevet behandlet på af nogle i den kongelige familie? Og de britiske medier?” Folk, der bor på ‘glasslotte’, bør ikke kaste med sten,” er der en, der kommenterer.

“Det er bare tomme ord, der kommer fra dig. Jeg tror ikke engang, du selv tror på dem. Hvis du gjorde det, ville du ikke have siddet tavs og tilladt medierne korsfæste Meghan. Din svigerdatter er det eneste eksempel på mangfoldighed i din familie,” skriver en anden.

“Skamfuldt, at han ikke tror, at mangfoldighed i hans egen familie er dens største styrke og noget at markere. Blot tomme ord sagt af prinsen af ​​Wales. Skandaløst,” kommenterer en tredje.

Prins Harry, der blev gift med Meghan den 19. maj 2018, har tidligere ved flere lejligheder kommenteret mediernes dækning af sin hustrus gøren og laden. I den forbindelse har han flere gange bemærket, at dækningen ofte finder sted med racistiske undertoner.

Powered by Labrador CMS