Charlene tog børnene med

Fyrstinden af Monaco gik på podiet til Formel-1 præmieceremoni ledsaget af sin mand og deres tvillinger

Udgivet Opdateret

Fyrstinde Charlene af Monaco er tilsyneladende ved at komme sig efter omtrent et år præget af sygdom.

I hvert fald havde hun fundet kræfter til at se på og senere agere 'præmiepige' da det prestigefulde Formel-1 Grand Prix i Monacos gader blev afviklet søndag.

De var der alle fire

Ledsaget af både sin mand og parrets syvårige tvillinger, prinsesse Gabriella og arveprins Jacques i øvrigt.

Man kunne forestille sig, at fyrstefamilien kom til arrangementet med et håb om, at det var deres monegaskiske landsmand, Ferrari-køreren Charles Leclerc, der ville suse først over stregen.

Mexicansk sejr

Men sådan gik det ikke. På trods af, at han startede fra 'pole position', altså som den forreste i feltet, måtte Charles Leclerc tage til takke med en 4. plads.

I stedet var det mexicanske Sergio Perez, der vandt løbet i sin Red Bull-racer, og som fik overrakt sejrstrofæet af Charlene.

Fyrstefamilien på sejrspodiet ved søndagens Formel-1 Grand Prix i Monacos gader
Fyrstefamilien på sejrspodiet ved søndagens Formel-1 Grand Prix i Monacos gader
Fyrstinde Charlene, ledsaget af sin datter Gabriella, med sejrstrofæet til den mexicanske vinder Sergio Perez
Fyrstinde Charlene, ledsaget af sin datter Gabriella, med sejrstrofæet til den mexicanske vinder Sergio Perez
Syvårige prinsesse Gabriella hilser på Sergio Perez.
Syvårige prinsesse Gabriella hilser på Sergio Perez.
Powered by Labrador CMS