Charlene ønsker Albert tillykke

Monacos fyrstepar har nu været gift i 11 år

Udgivet Opdateret

Fredag var det 11 år siden, fyrst Albert og fyrstinde Charlene sagde ja til hinanden.

Parret blev borgerlig viet på paladset den 1. juli 2011, og dagen efter gentog de så begivenheden ved en religiøs højtidelig samme sted.

En kort lykønskning

I anledning af bryllupsdagen, har Charlene delt en kort lykønskning til sin mand i et opslag på Instagram.

- Glædelig bryllupsdag, skriver Charlene i opslaget, der også er krydret med et rødt hjerte.

Holder i hånd

Hun vælger dog samtidig at dele et nyt foto, hvor parret holder i hånd - og smiler.

Her ser man Charlene i en lang kjole, der farvemæssig ifølge blandt andet Royal Central stort set er identisk med den 'akvablå' buksedragt, hun havde på ved parrets borgerlige vielse.

Billedet står i skarp kontrast til parrets 10-års bryllupsdag sidste år, hvor Charlene på var 'fanget' i Sydafrika på grund af sygdom - og hvor der huserede rygter om, at der var knas i ægteskabet. 

Fyrstinde Charlene og fyrst Albert har nu været gift i 11 år.
Fyrstinde Charlene og fyrst Albert har nu været gift i 11 år.
Powered by Labrador CMS