Cecilie Schmeichels ferie endte i drama
Sønnen Noah kom galt af sted på skiferien
Cecilie Schmeichel havde glædet sig til at filme sjove og inspirerende skiøjeblikke på ferien, men turen udviklede sig langt fra som planlagt.
Undervejs brækkede hendes søn Noah nemlig kravebenet.
- Så brækkede Noah kravebenet, og vi måtte splitte os op, skriver hun i en længere opdatering på sin Instagram.
Noget helt andet
Skaden betød, at familien måtte dele sig, og at skiferien blev noget helt andet, end hun havde forestillet sig.
- Ofte stod J med Sofie, og hvis jeg ville stå på ski, var det som regel alene, fortæller hun videre og tilføjer, at hun derfor selv måtte agere både skiløber og kameramand.
Men heller ikke dét gik helt efter planen.
Uden held
Første forsøg på at filme endte brat.
- Det sluttede før det overhovedet startede, fordi jeg havde glemt SD-kort.
Andet forsøg var med en drone i 'follow me'-funktion dog uden held.
- Ja, I kan selv se, hvordan det gik. Den glemte vist 'follow me'-delen, skriver hun med et grin.
Måtte droppes
Heller ikke tredje forsøg blev nogen succes.
- I det sekund jeg begyndte at køre, var det som om dronen sagde: 'Hell no – see ya!'
Til sidst måtte Cecilie Schmeichel erkende, at ambitionerne måtte droppes.
- Konklusion?? I må nøjes med mine 'bloopers', lyder det.