Cartoons-medlem uhelbredeligt syg af kræft

I slutningen af 1990erne var Karina Jensen med i gruppen Cartoons. Foto: Youtube.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere medlem af Cartoons, Karina Jensen, er dødssyg af kræft. Venner samler ind til behandling i Tyskland.

Karina Jensen, kendt som Boop i gruppen Cartoons – og Søren Rasteds ekskæreste, er dødssyg af kræft, skriver eb.dk.

Fem veninder står bag en indsamling til behandling af Karina Jensen. Indsamlingen foregår på caremaker.dk. Der skal indsamles 300.000 kroner, som behandlingen koster.

Danske læger har opgivet

Det danske sundhedsvæsen har erklæret Karina Jensen uhelbredelig syg. Tilbage i 2012 fik hun brystkræft og den endte med, at hun fik begge bryster fjernet. I 2015 vendte kræften tilbage. Denne gang lyder diagnosen på brystkræft med spredning til metastaser i ryggen, lever og ribben, skriver veninderne på caremaker.dk.

I skrivende stund er der indsamlet knap 124.000 kroner.

De danske læger har opgivet behandling af Karina Jensen. Men veninderne giver ikke op:

– Karina har – som det livsbekræftende menneske hun er – igen taget kampen op mod kræften og har sat alt ind på basisk kost, motion og et sundt sind i håb på selvhelbredelse, men kræftformen er aggressiv, så Karina og hendes familie har brug for din hjælp og tiden er knap. Hver en lille donation modtages med kyshånd, slutter veninderne på caremaker.dk.



Powered by Labrador CMS